fbpx

Hoffet Hos BigBrain

Hoffet hos BigBrain Productions

Victor Fog

Partner & Creative Director

Victor lavede sin første film som 13 årig, og resultatet udskrives i dag som sovemedicin. Selvom han burde være stoppet, så fortsatte han, og er i dag blevet en dygtig og kreativ filminstruktør, med prisvindende film i ryggen. Han er uddannet på Mulitplatform, Storytelling & Production og er en mand fuld af kreative, sjove og skøre idéer, som han gerne deler ud af.

51336518 • victor@bigbrain.dk

Oliver Franck

Partner & Creative Director

Oliver er en talentfuld filminstruktør, som er headhuntet direkte fra hovedstaden. Tidligere produktionschef for Aller Media, men har nu valgt at indtage Aarhus, og vise jyderne hvordan man laver film! Oliver er oprindelig uddannet fra skuespillerskolen og optræder derfor både foran, så vel som bagved kameraet.

28740087 • oliver@bigbrain.dk

Mikkel Rolighed

Fotograf & Tekniker

Mikkel er hoffets glade nordjyde. Han ved intet om moms, men alt om teknik og nørderier. Med Mikkel bag kameraet ved vi, at vi nok skal komme hjem med guld gemt på hukommelseskortet. Samtidigt smitter hans ro og aura altid af på jer foran kameraet. Energien og hyggen på vores filmset er nemlig aller vigtigst. Men så er fede billeder også nummer to, og dem skal Mikkel også nok levere!

40475657 • mikkel@bigbrain.dk

Otto Olrik

Tilrettelægger & Klipper

Otto startede sin karriere som tryllekunstner, og blev i en tidlig alder YouTuber. Siden da er historiefortællingen blevet en passion, hvor i sær det originale samt humoristiske trækker. Han har rig erfaring, som tilrettelægger og klipper for DR Ultra og Dreamhacksportgames, men har yderlige også skrevet, produceret og medvirket i utallige produktioner.

28740087 • otto@bigbrain.dk

Jesper Holm

Lydmand & Sound Designer

Jesper er vores go-to-guy, når vi skal have (ekstra) sprød lyd på vores film. Lyddelen er jo halvdelen af sansebilledet på film, så derfor er det jo sindsygt vigtigt for helhedsoplevelsen af en film, at lyden altid bare spiller! Jesper driver til dagligt Holm Studios, hvor han beskæftiger sig med alt inden for lyd. Vi booker ham ind så ofte vi kan og nyder samarbejdet hver gang! 

 

20775760 • jesperholm@bigbrain.dk

Film er sanser, æstetik og historier.

Det er et medie, der kan formidle som intet andet. Det kan få os til at føle alt fra ekstatisk eufori, til dyster melankoli — eller bare få et publikum til at grine, hvilket vi har et særligt talent for.

Denne formidling vil vi hos BigBrain Productions gerne hjælpe dig med at eksekvere i din kommende film. Tag et kig på vores forrige produktioner, og lad os høre, hvordan vi kan hjælpe lige netop dig. Vi tilbyder jyske priser, tysk grundighed og fransk finesse. Så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os - eller kom forbi til en snak i vores filmstudie i Aarhus!